Landbrugsmægler Gunnar Jensen
Ejendomsmægler MDE
Saltøvej 95, Saltø By, Næstved
Tlf. 55 44 75 25 Email: guje@pc.dk

Teglværksvej 55, 4700 Næstved

Natur og jagtejendom på 26 ha - tæt på skov og strand

Landbrugsejendom på 26,7 ha med en fantastisk natur og jagt på ejendommen.

Teglværksvej 55, Næstved, er en landbrugsejendom med et spændende landbrugsareal på 26,7 ha, hvoraf godt 4 ha er ren natur med beplantning, engareal, mose samt åben sø. Naturarealet grænser op til en større fredskov, tilhørende Saltø Gods.

Markskellet mod øst er i hele dets udstrækning afgrænset af store, gamle træer og buske.

Derudover er der flere remisser og beplantninger på det til ejendommen hørende areal.

Masser af oplevelser for naturelskeren og jægeren.


Ejendommen ligger kun ca. 10 min. kørsel fra Næstved By, hvor der er gode handelsmuligheder, og ca. 5 min. fra Karrebæksminde, som er et dejligt natur-, skov- og strandområde.

Ejendommens dyrkbare og støtteberettigede landbrugsjord på 22,74 ha er bortforpagtet til 31/12 2021. Ved ejerskifte kan kontrakten opsiges med 6 måneders varsel til et forpagtningsårs udløb.

Ejendommens bygningssæt trænger til en kærlig hånd.

Bygningerne består af:

Stuehus på 80 m2 + 1. sal på 56 m2. Samlet boligareal på 136 m2. Opført i 1910 i mursten med tag af teglsten. Indeholder: Entre. Køkken. Stor stue. Badeværelse og hverdagsindgang. På 1. sal er der 3 værelser.

Mod øst er der en dejlig terrasse, hvorfra der er en storslået udsigt over markerne til skovbrynet i horisonten. Læplantning mod vest og plads til grillen. Køkkenhave med drivhus samt brombær, hindbær, rabarber m.m.


Staldbygning på 200 m2. Opført i 1910 i mursten med tag af bølgeeternit. Benyttes p.t. som lagerplads m.m.

Driftsbygning på 60 m2. Opført i 1940 i mursten med tag af bølgeeternit. Benyttes som værksted og lager m.m.

Sagsfakta

  • Kontant pris 3.800.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 2.169 kr.
  • Boligareal 136 m2
  • Andre bygninger 260 m2
  • Grundareal 26.79 Ha.
  • Værelser 6
  • Heraf stuer 1
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1910
  • Sagsnr. 241017
  • Ejendomstype Landbrug (u/30 ha), Planteavlsbrug / agerbrug
  • Energimærke G