Landbrugsmægler Gunnar Jensen
Ejendomsmægler MDE
Saltøvej 95, Saltø By, Næstved
Tlf. 55 44 75 25 Email: guje@pc.dk

Hovedgaden 45, 4350 Ugerløse

Velholdt landbrugsejendom på 13,4 ha - med god jagt og muligheder for dyrehold

Charmerende og velholdt landbrugsejendom på 13,4 ha med god jagt, naturarealer og gode driftsbygninger med mange anvendelsesmuligheder - herunder hestehold eller andet dyrehold.

Drømmer I om en ejendom med et utal af muligheder for at udleve drømmen om at have heste, andet dyrehold eller drive erhverv, så er chancen her nu i denne idylliske landbrugsejendom med et areal på 13,4 ha, med mose med god jagt samt velanvendelige bygninger til kvæg, heste eller andet. Her er stalde/bygninger med stålbuer, evt. til udlejning til campingvogne eller velegnede for en vognmand/virksomhed, der har brug for lagerplads og udenomsarealer.

Central beliggenhed i Ugerløse, tæt på skole og daginstitutioner. Stor Dagli´Brugs med posthus og apoteksudsalg i gåafstand. Friluftsbad med svømmeklub og offentlig adgang.

Cykelsti og gode busforbindelser til Tølløse, hvor der er togstation og 3 skoler med overbygning. De to af skolerne er privatskoler. 2 børnehaver - en almindelig og en skovbørnehave. 16 km til Holbæk med særdeles gode indkøbsmuligheder. Kun 8 km til motorvej mod København og Kalundborg og 15 km til Sorø, hvor der er motorvej København - Jylland.

En ejendom, der skal ses for at vurdere mulighederne.

Ejendommen er p.t. en velfungerende kvæggård med en kvægbesætning under afvikling. Det tilhørende areal udgør 13,4078 ha, heraf vej 2.831 m2. Dejligt jagtområde med mosearealer på en mindre del af ejendommen.

Stuehus og driftsbygninger er nymalede i sommeren 2018 og fremtræder særdeles pæne og velholdte.

Der er i juli 2020 sket arealoverførsler til ejendommen samt frastykket et landbrugsareal. Dette er endnu ikke registreret i Tinglysningssystemet - men det forventes at være på plads august 2020. Ejendommen er p.t. ikke selvstændigt vurderet.

Domkirkegårdens bygningsarealer er neden for oplyst jf. forsikringspolicen, idet arealerne ikke stemmer ganske overens med BBR:

Stuehus på 150 m2 samt et areal på 1. sal. Oprindeligt opført i 1835 i bindingsværk med tag af bølgeeternit. Senere renoveret og indeholder nu en rigtig god bolig:
Entre. Stor vinkelstue med udgang til terrasse i en dejlig have. Pænt køkken med spiseplads. Stort, lyst badeværelse. Dejligt bryggers med vaskefaciliteter. Soveværelse. 2 værelser og et kontor.

1.salen er indrettet med en stor repos og to gode værelser, der dog ikke er registreret i BBR.

Boligen opvarmes ved centralvarme med naturgas og er tilsluttet Ugerløse Vandværk.


Driftsbygningerne har forskellige opførelsesår - den nyeste er kvægstalden fra 2002.

Bygning 2:
Foderlade med planlager på i alt 440 m2. Opført 1835/1970 med stålspær. Siderne er beklædt med metalplader, og taget er af bølgeeternit.

Bygning 3:
Ensilageplads på 210 m2.

Bygning 4:
Lade/værksted på 336 m2. Opført 1946.

Bygning 5:
Garagebygning på 90 m2,

Bygning 6:
Ungdyrstald 360 m2

Bygning 7:
Kalvestald på 70 m2


Bygning 11, 12 og 13:
Hhv. 540 m2, 234 m2 og 390 m2 er sammenbygget. Opført i 1977/1991.
Ungdyrstald, halmlager m.m. I alt 1164 m2.

Bygning 14:
Kostald - løsdrift med sengebåse samt 2 malkerobotter. Opført i 2002 med et areal på 924 m2.

Bygning 8:
Møddingplads 192 m2

Bygning 9:
Ajlebeholder 250 m3 - opført 1977

Bygning 10:
Gylletank på 335 m3 - opført 1991

Bygning 15:
Gylletank på 1600 m3 - opført 2001

Bygning 16:
Fodersilo 22 m2

Bygning 17:
Ladebygning på 120 m2

Sagsfakta

  • Kontant pris 5.500.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 6.456 kr.
  • Boligareal 150 m2
  • Andre bygninger 3.362 m2
  • Grundareal 13.41 Ha.
  • Værelser 4
  • Heraf stuer 1
  • Antal plan 1
  • Byggeår 1835
  • Sagsnr. 990420
  • Ejendomstype Landbrug (u/30 ha)
  • Energimærke C